Politiet må anholde dig, hvis de har rimelig grund til at tro, at du har gjort noget ulovligt. En anholdelse skal altid være nødvendig. Det kan for eksempel være for at sikre, at du ikke stikker af, at du ikke begår ny kriminalitet, eller at du ikke påvirker efterforskningen.

Når du bliver anholdt, skal politiet snarest muligt efter anholdelsen fortælle dig, hvad du er sigtet for. Politiet skal også behandle dig så hensynsfuldt som muligt. De har lov til at undersøge, om du har farlige ting på dig, ting som er ulovlige eller ting, som du kan bruge til at flygte med. Hvis du har penge på dig, kan politiet i visse tilfælde beslaglægge dem. Beslaglæggelsen kan prøves ved domstolene.

Varighed af anholdelsen
En anholdelse kan vare fra få minutter op til 24 timer. Politiet skal løslade dig så snart, der ikke længere er grund til at holde på dig.

Hvis politiet mener, at du skal være frihedsberøvet i mere end 24 timer, skal du stilles for en dommer i et grundlovsforhør i løbet af de første 24 timer efter anholdelsen. Dommeren tager her stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Hvis dommeren mangler oplysninger for at kunne tage stilling, kan anholdelsen opretholdes. Du kan dog højst være anholdt i 3 x 24 timer, efter du har været i retten. 

Hvis du bliver anholdt og sigtet i en straffesag, må politiet højst tilbageholde dig i 24 timer. Hvis de mener, at du skal være frihedsberøvet i længere tid, skal en dommer tage stilling til om betingelserne er opfyldt. Derfor skal du i retten senest 24 timer efter din anholdelse. Dette retsmøde bliver kaldt et grundlovsforhør.

Du har altid ret til at have en forsvarsadvokat med til et grundlovsforhør. Du må selv vælge, hvilken forsvarsadvokat det skal være, og det er vigtigt, at du når at tale med din forsvarsadvokat før grundlovsforhøret starter.

I retssalen vil der være en dommer, en anklager, din forsvarsadvokat og dig selv. Som udgangspunkt er alle retsmøder i Danmark offentlige, hvilket betyder, at dine pårørende eller journalister har adgang. Ofte foregår et grundlovsforhør dog for lukkede døre, hvilket betyder, at borgere og journalister skal gå udenfor, mens sagen bliver gennemgået.

Når grundlovsforhøret starter, vil dommeren først spørge om dit navn og din fødselsdato. Herefter læser anklageren op, hvad du er sigtet for, og begrunder overfor dommeren, hvorfor de mener, at du skal forblive frihedsberøvet. Du får også muligheden for at udtale dig, men du har ingen pligt til at udtale dig. Din forsvarsadvokat vil redegøre for din side af sagen.

Til sidst tager dommeren stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt, eller om du skal løslades. Hvis du bliver fængslet, må det højst være i fire uger ad gangen, mens sagen er under efterforskning.  

I nogle straffesager vil anklagemyndigheden kræve, at du er frihedsberøvet i en kortere eller længere periode, mens de efterforsker sagen. Dette kaldes varetægtsfængsling. Det er dommeren der vurderer, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Der skal være en god og konkret grund til at tro, at du er skyldig, og forholdet skal derudover omhandle en vis grovhed.

Der skal også være en særlig årsag til at varetægtsfængsle dig. Det kan være for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår ny kriminalitet, eller for at sikre at du ikke påvirker efterforskningen. I nogle tilfælde kan du også blive varetægtsfængslet, hvis andre vil føle det krænkende, hvis du er på fri fod, før sagen er afsluttet.

Hvad sker der, hvis du bliver varetægtsfængslet?
Hvis dommeren under grundlovsforhøret bestemmer, at du skal frihedsberøves i mere end 24 timer, bliver du varetægtsfængslet. Hvis retten kun vælger at opretholde anholdelsen, er dette muligt i 3 x 24 timer. Bliver du varetægtsfængslet, kan politiet eller din forsvarsadvokat give dine pårørende besked. Dine pårørende kan finde gode råd og vejledning på Kriminalforsorgens hjemmeside. Dommeren fastsætter en frist for varetægtsfængslingen, og varetægtsfængslingen må højst vare fire uger ad gangen.

Du har krav på at få din sag behandlet i både byret og landsret. Dommerens beslutning om varetægtsfængsling eller løsladelse kan derved blive prøvet af landsretten, hvis du eller anklagemyndigheden anmoder om dette.

Forlængelse af varetægtsfængslingen
Hvis politiet ikke har løsladt dig fra varetægtsfængslingen inden fristens udløb, skal du her stilles for en dommer igen. Dette retsmøde, hvor en dommer tager stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede, kaldes en fristforlængelse. Her skal anklagemyndigheden forklare, hvorfor du stadig skal være frihedsberøvet, og din advokat vil fortælle din side af sagen.

I nogle tilfælde vil du og din forsvarsadvokat være enige i, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt, og du kan her give dit samtykke til at være varetægtsfængslet i yderligere fire uger eller en kortere periode uden at blive stillet for en dommer.

Som udgangspunkt er alle retsmøder i Danmark offentlige, hvilket betyder, at dine pårørende eller journalister har adgang. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære, hvad der foregår i en del af eller hele retsmødet.

Når din forsvarsadvokat og anklagemyndigheden har redegjort for deres syn på sagen, og du har haft lejlighed til at udtale dig, træffer dommeren afgørelse i sagen. Dette kaldes en kendelse. Kendelsen kan betyde, at du enten løslades, eller at du skal være varetægtsfængslet i endnu en periode på højst fire uger.

Isolation
I helt særlige situationer kan en dommer bestemme, at du skal sidde varetægtsfængslet i isolation. Dette betyder, at du ikke må have kontakt med de andre indsatte i fængslet. Dette sker typisk kun, hvis politiet er bange for, at du kan påvirke sagen gennem andre.

Når du bliver varetægtsfængslet, placeres du i et arresthus eller et fængsel, som i Danmark bliver drevet af Danmarks Fængsler.

Besøg og breve
Du må som udgangspunkt gerne få besøg i arresthuset eller fængslet, men de der skal besøge dig, skal søge tilladelse hos politiet. Under din varetægtsfængsling kan Retten bestemme, at besøget skal være overvåget, og at politiet må læse alle dine breve, inden de sendes. Dette for at undgå, at efterforskningen påvirkes. Du har altid ret til ukontrolleret besøg af din forsvarsadvokat.

Hvis politiet har indført kontrol med dine besøg og breve, må din forsvarsadvokat heller ikke give beskeder videre fra dig til dine pårørende uden politiets tilladelse.

På Danmarks Fængslers hjemmeside er der vejledning til frihedsberøvedes pårørende.

Hvis du vil besøge en, der sidder i fængsel eller arrest, er der en række regler, du skal kende. Her er et overblik over, hvordan kontakten foregår.

Besøg
Du skal altid have en tilladelse fra fængslet, før du må besøge en indsat. Den indsatte skal hente en ansøgningsblanket hos personalet og sende den til dig. Denne skal du udfylde og sende retur. Sådan en ansøgning tager som regel en uges tid at behandle.

Tilladelsen er personlig og dækker kun den person, der har søgt. Dog må børn under 18 år gerne komme med, hvis de er i familie med den besøgende eller den indsatte. Hvis du medbringer børn til besøg, kan du i nogle tilfælde søge om økonomisk støtte til at dække transporten. Du skal her udfylde et ansøgningsskema og sende det til fængslet eller arresthuset, hvor den indsatte afsoner. Har du fået bevilget støtte, skal du medbringe et transportbilag ved besøget.

Vær opmærksom på, at ikke alle kan få lov til at komme på besøg. Hvis du for eksempel selv er tidligere dømt for narkotika- eller våbenkriminalitet, eller hvis du kender den indsatte fra tidligere fængselsophold, kan du få afslag på ansøgningen.

Besøgskontrol og medbragte ting
De fleste besøg foregår uden kontrol, men hvis den indsatte har besøgskontrol, skal den pågældende politikreds, der har sagen, godkende din anmodning om besøgstilladelse og vil derudover overvåge besøget.

Du må ikke have din mobiltelefon med ind til besøget. Reglerne for, hvad du ellers må tage med, er forskellige fra sted til sted, så det er en god idé at kontakte det pågældende fængsel eller arresthus for at høre mere.

Breve og pakker
Når du sender breve eller pakker, bliver de som regel åbnet af personalet, mens den indsatte ser på. Det sker for at sikre, at der ikke bliver sendt andet end det, der er tilladt. Nogle gange læser personalet også brevene igennem. Et brev kan tilbageholdes, så den indsatte ikke får det udleveret. I dette tilfælde, skal afsenderen have brevet retur eller have besked om, at modtageren ikke har fået det.

Ønsker du at skrive til fængslets ledelse eller personale, finder du post- og mailadresse på adresselisten under punktet "Kontakt" øverst på siden.

Opkald
Det er forskelligt, hvor meget de indsatte må ringe. I lukkede fængsler må de ofte kun ringe til ti godkendte personer, og du kan aldrig ringe direkte til dem. I åbne fængsler har de indsatte typisk en mobiltelefon, de låner af fængslet. Som varetægtsfængslet har man dog ofte begrænset adgang til at ringe.

Tavshedspligt
Personalet i Danmarks Fænglser har tavshedspligt. Det betyder, at de ikke må give oplysninger om den indsatte videre til pårørende eller andre, medmindre den indsatte selv har givet lov til det. Kriminalforsorgen kan derfor ikke fortælle dig, hvor din pårørende er indsat henne. Dette kan de ansatte kun, hvis den indsatte har givet direkte lov til det.

Børn
Hvis der er børn involveret, kan det være svært at forklare dem, hvorfor en mor eller far er i fængsel. På Danmarks Fængslers hjemmeside findes der vejledning og gode råd til, hvordan man taler med børn om fængsling.